Iværksætterens hårde arbejde uden bogførringsprogrammer

Det kan være hårdt at være frontløber, initiativtager, iværksætter. Kald det hvad du vil, men at være den der på egen hånd søger nye græsgange og prøver idéer og drømme af, er særdeles hårdt arbejde. Man er næsten altid alene – eller ganske få – om opgaven. Man har ikke nogen manual til hvordan man skal gøre tingene, for den findes jo simpelthen ikke. Og på den måde er der aldrig nogen nemme løsninger, hvor man i fred og ro kan lukke ned og gå hjem kl. 16. Der er aldrig andre der er i færd med at gøre det samme og det er ikke altid man får det psykologiske klap på skulderen, der hedder accept, når man allermest trænger til det.

Til gengæld er præmien stor, når tingene lykkes. Følelsen af at fuldføre sine idéer og opnå de første resultater, er uden sammenligning noget af det bedste der findes. Fornemmelsen af selv at skabe noget, og få succes med det, er guld værd for enhver iværksætter. Følelsen kan næppe måles på en almindelig karakterskala, men er en der skal opleves for at kunne forstås. Alt det hårde arbejde synes lige pludseligt at være det hele værd.

Hjælp til de tunge opgaver med bogførringsprogrammer

Men man vælger jo selv. Man kunne jo bare få sig et arbejde, købe en pæn Toyota på afbetaling og så gøre som alle andre. Hygge sig i weekenden og så ellers møde op mandag morgen på arbejdet til 40 timers selskab med sine i øvrigt udmærkede kollegaer. Men er livet ikke for kort til det? Hvis man nu har set der findes andre muligheder, hvorfor så ikke prøve dem af? Ville man ikke være et skarn, hvis man ikke prøvede at få det bedste ud af sine egne gode idéer..?

Men til de hårdt prøvede og knoklende iværksættere, er der faktisk hjælpe at hente. Nogle af de arbejdsopgaver der virkelig kan trække tænder ud for nye selvstændige, start-ups og iværksættere, er ting som regnskab og administration. Papirarbejde der som regel først skal gøres, efter en lang arbejdsdag er slut og hvor man som regel kører på pumperne hvad angår energi og koncentration. Økonomi og regnskab er noget skal bare skal funke, uanset om man bryder sig om det eller ej. Men i dag er økonomisystemer og bogføringsprogrammer nemmere at integrere i de systemer man bruger til dagligt, og der er flere virksomheder, som fx www.vkdata.dk, der specialiserer sig i at gøre den slags administrative opgaver nemmere at have med at gøre.

Rygsæk

Med rygsæk og telt ud i den store natur

Vi har valgt at campere på vores tur til nationalparken, og omgivelserne svigter os ikke. Solen står lavt og giver himlen et orange-rødt skær vi ikke har set før. De sneklædte tinder på Casablanca-vulkanen står majestætisk og lyser nærmest blåt. Lydene fra skoven omkring skaber stemning – og pludselig flyver en hel flok ‘Martin Pescadores‘ – isfugle – hen over hovederne på os. Vi er betagede af naturen, stilheden og det smukke lys. Stemningen og fornemmelsen af at sidde her så langt væk fra alting, gør os både ydmyge og opstemte. Lejrbålet knitrer og vi skutter os alle tættere sammen i aftenkulden. Den simple aftensmad glider ned med en delikat smag af bålrøg og akkompagneret af en god flaske rødvin. Mørket sænker sig og der kommer blus på historierne der fortælles og lejrbålstemningen er intakt. Pludselig er vi opdagelsesrejsende, spejdere og fulde af eventyr…

Jeg vågner 14 gange i løbet af natten fordi jeg har ondt i ryggen. Det ellers så lette og praktiske liggeunderlag, har ikke ligefrem imponeret – og det føles som om jeg har ligget på klippe. Heldigvis fylder det ikke meget, og kan nemt være i den praktiske rygsæk jeg købte derhjemme i sommers hos www.kuffertkompagniet.dk. En nærmest perfekt rygsæk som har fulgt mig på hele denne fantastiske rejse.

Frisk morgenbrød hos den lokale landhandel

Det gode ved denne morgen er jo at vi fandt en lille købmandsbutik i den lokale landsby, hvor vi bestilte morgenbrød i går. Vi er nu spændt på hvad det rent faktisk betyder, og om de overhovedet har husket det. Men vores tvivl bliver gjort til skamme. Købmandskonen har lavet de lækreste hjemmelavede brød i det gamle brændekomfur. Og desuden nogle frisklavede tortillas, der stadig er lune da vi tager dem med tilbage til teltet.

Købmandsbutikken er et studie i traditionel landkultur. Det er en landhandel, og det er den eneste af slagsen i området. Det er et sted hvor forsyningerne ikke bringes ind hver dag og hvor man kun kan tilbyde de lokale produkter der er tilgængelige. Konen er stor og venlig, og sender os et kæmpe smil, der afslører at hun kun har en enkelt tand tilbage. Hun står klar ved disken når man kommer ind – og det går hurtigt op for os at hun elsker at snakke. Dette sted er så menneskeligt på den måde, der er altid tid til en snak og en sludder.

Længere inde mod søens fjerne ende, ved jeg at der ligger et lille indianersamfund. Der er kun adgang ved hjælp af beboernes egne joller og både, og jeg er overbevist om at et besøg til dette lille samfund midt inde i ‘ingenting’, ville være perfekt. Desværre er tiden løbet fra os, og vi kan ikke nå derud på denne tur. Men jeg ved mig selv, at jeg vil vende tilbage til dette enestående hjørne af verden.

Trappevask

Meyers trappevask

Fru Olsen gad ikke længere at vaske trapper, har hun sagt klart og tydeligt til Olsen. ”Det må der være andre der kan gøre, fx Meyer, men han vil hellere stå med kosten nede på gaden, eller sidde ovre på den anden side drikke bajere”, lød det skarpt fra fruen der var gift med den kære flyttemand. Og hun havde ganske ret, den Olsens gode kone. Havde hun vidst, at der engang kom til at findes firmaer som www.ke-ejendomsservice.dk, der kunne tilbyde trappevask på Amager, havde hun sikkert foreslået, at få sådan en service tilknyttet den lille boligejendom på Christianshavn, og så lade Meyer og de andre sidde i fred, derovre i Rottehullet.

Nyhedsservice vs ejendomsservice

Det kan godt være, at Meyer ikke var den mest effektive af viceværter. Han var god til at stå og holde fast i kosten, dagdrømme en del, og så bevæge den en lille smule frem og tilbage på fortorvet foran hovedøren i ny og næ. Men han var en ganske central kilde til lokal information. Meyer havde det med at kunne opsnappe al form for viden, nyheder, skandaler og sladder i det lokale område, hurtigere end nogen anden. Hvis ikke Meyer vidste hvad der foregik, så var der ingen der vidste det! Manden besad en naturlig nysgerrighed der ikke fandtes magen til. Sikke en næse han havde, for sladder og for sludder. Meyer burde egentlig have været journalist eller nyhedsreporter, med den snushane af en næse han rendte rundt med – og slet ikke vicevært.

Til samling i Rottehullet

Men ak, jobbet som vicevært blev passet – til tider bedre end andre. Olsen fik påmindet Meyer om, at han‘denondelynemig’ skulle se at få husket den trappevask. Specielt oppe foran fru Olsens dør! Det gik da også efter planen i et par uger, trapperne skinnede pænt det første stykke tid, men så blev det ligesom glemt lidt igen, og Meyer begyndte endnu en gang at stå med kosten ude foran. Anderledes gik det, hvis der blev budt på kaffe og ostemad, eller måske en kage, hos en af beboerne. Så var Meyer i stand til at spurte op ad trapperne og være på pletten i løbet af nul komma fem. Den samme kvikke respons gjaldt ligeledes, hvis der var kaldt til samling i Rottehullet, og de sidste nye dramaer, problemer eller glæder skulle løses eller deles blandt alle de kære beboere. Her sørgede Emma for de nødvendige forfriskninger, mens alverdens problemer blev løst.

frugtkarameller og lakridskarameller

frugtkarameller og lakridskarameller der smager dejligt.

‘For en krone blandet, tak’

Jeg kan selv huske alt det 10-øres slik vi lappede i os som unge. Det fandtes specielt hos bageren, i små gennemsigtige kasser bag disken, men også nede hos den gamle købmand i hovedgaden. 10 øre, det betød at vi kunne købe ti stykker af de stærke lakridser, hvis vi havde en krone, og det havde vi alle som regel. Der var næsten altid råd til en enkelt lækkerbisken. Men vi kunne også blande, og vælge mellem et hav af spændende slikstykker i alverdens smage og farver. Men helst ikke nede hos købmand Ebbe, for han lugtede af cigar og havde nogen gange slikket i samme hånd som cigaren, når han blandede slikposer til os. Det syntes vi var ulækkert – og så begyndte vi at kalde ham ‘Ebbe Ulækker’. Tror nok at det navn blev hos ham i flere år fremover.

Det her var sidst i 1970’erne og verden var stadig lidt beskeden og ikke gået helt i extra large tilstand. Alle vi knægte, kunne altid finde lidt mønter til at købe slik og det gjorde de fleste. Men der var også nogen der kunne finde på at udhule et franskbrød og fylde det med knuste flødeboller – det syntes de fleste af os godt nok var lidt for meget af det gode. Jeg kan også huske, at både Bjarke og Flemming kunne finde på at kværne et halvt kanelbrød, hvis de var rigtigt sliksultne. Men ellers fortærede de fleste af os blot de små stykker 10-øres slik.

Kun om lørdagen

Dengang anede vi ikke, at der ville komme til at eksistere noget så fint, som frugtkarameller eller lakridskarameller, som dem de i dag laver på www.karamelleriet.com. Dengang, var slik mere noget med saltlakrids, vingummibamser eller måske noget så eksotisk som skumbananer. Men vi vidste jo ikke bedre og var glade for det der var. I øvrigt havde vi forbud mod at spise slik til daglig, det var mere noget der hørte til på en lørdag aften. Det mente vores forældre i alt fald, selv om det ikke var altid vi var lige gode til at overholde den regel.

Det samme gjaldt i øvrigt med sodavand, kan jeg huske. Det var kun noget man fik i weekenden – og kun en enkelt. Var man tørstig, måtte man drikke vand, mælk eller måske et glas saftevand. Dengang var der ikke noget med at sidde og bælle cola i litervis, kun en enkelt lille flaske med boblevand kunne det blive til.

https://karamelleriet.myshopify.com/products/chokoladekarameller

chokoladekarameller og bløde lakrids karameller

chokoladekarameller + bløde lakrids karameller hos Karamelleriet.

Efter nogle timer i rollen som den glade vandringsmand, begynder man hurtigt at tænke på de søde sager fra www.karamelleriet.com fra Bornholm, som mine favorit chokoladekarameller eller sådan en pose lækre, søde lakridskarameller. Det må have noget med blodsukkeret at gøre, og at vi brænder noget energi af. Men vi er jo ude at vandre, så det kan ikke nytte noget kun at tænke på søde sager – det gælder om at nå frem.

Nysgerrigheden ender med at overvinde både dovenskab og tanker om sød energi – nu skal stien følges. Det viser sig at være en vandresti der fører op i ‘bjergene’ bag ved byen. Pludseligt går det opad, fortov bliver til stenede stier der snor sig op gennem klippeformationer. Smukke gamle og krogede træer i det knastørre klippelandskab. Græstuer og tætte fyrretræer som man undrer sig over kan overleve i dette månelandskab. Vi pruster og hiver efter vejret, da vi stiger opad og kigger på ‘tinderne’ længere oppe. Vi er ikke i træning og bliver da også overhalet af en helt hold friske, spejderdrenge der suser forbi os, uden så meget som en sveddråbe på panden.

En anden måde at rejse på

Man spørger sig selv hvorfor man gør det her. Se nu bare katten. Den ligger og ruller sig i det grønne græs, strækker sig og gaber dovent inden den lusker ind under et skyggefuldt træ for at tage sig en lur. Eller den store brombasse der kommer flyvende dovent forbi. Den er fuldstændig svajrygget af al den nektar den har indtaget, og flyver helt sidelæns. Den summer dybt, nærmest veltilfreds, og flyver tungt videre hen til et gammelt mandeltræ der står i blomst og hvor den kan begrave sig i endnu mere blomsterstøv. Hvad forstår vi mennesker egentlig om at leve livet…?

Men udover det indlysende med at naturen er særdeles spektakulær og fantastisk at bevæge sig i på de kanter – så er det jo selvfølgelig noget med ‘indholdet’ at gøre. At man selv flytter sine egne to ben og fører sig selv hen ad den rute man har valgt sig. Måske noget med frihed og det ‘simple’ ved at bevæge sig på den måde – noget simpelt og nærmest primitivt, i måden at rejse på. Ingen kø, ingen paskontrol, ingen reservationer, ingen billetter – det er bare at spænde skoene på og komme afsted ud over de grønne bakker. Og så er der alle de små detaljer, som er så vigtige for oplevelsen. Naturen. Duftene. Fuglene. Insekterne. Vindrueklaser der hænger så du kan røre ved dem. De små ting der lige pludselig kommer til at betyde noget og som man pludseligt kan sanse på en helt anden måde.

Læs mere på: https://karamelleriet.myshopify.com