chokoladekarameller og bløde lakrids karameller

chokoladekarameller + bløde lakrids karameller hos Karamelleriet.

Efter nogle timer i rollen som den glade vandringsmand, begynder man hurtigt at tænke på de søde sager fra www.karamelleriet.com fra Bornholm, som mine favorit chokoladekarameller eller sådan en pose lækre, søde lakridskarameller. Det må have noget med blodsukkeret at gøre, og at vi brænder noget energi af. Men vi er jo ude at vandre, så det kan ikke nytte noget kun at tænke på søde sager – det gælder om at nå frem.

Nysgerrigheden ender med at overvinde både dovenskab og tanker om sød energi – nu skal stien følges. Det viser sig at være en vandresti der fører op i ‘bjergene’ bag ved byen. Pludseligt går det opad, fortov bliver til stenede stier der snor sig op gennem klippeformationer. Smukke gamle og krogede træer i det knastørre klippelandskab. Græstuer og tætte fyrretræer som man undrer sig over kan overleve i dette månelandskab. Vi pruster og hiver efter vejret, da vi stiger opad og kigger på ‘tinderne’ længere oppe. Vi er ikke i træning og bliver da også overhalet af en helt hold friske, spejderdrenge der suser forbi os, uden så meget som en sveddråbe på panden.

En anden måde at rejse på

Man spørger sig selv hvorfor man gør det her. Se nu bare katten. Den ligger og ruller sig i det grønne græs, strækker sig og gaber dovent inden den lusker ind under et skyggefuldt træ for at tage sig en lur. Eller den store brombasse der kommer flyvende dovent forbi. Den er fuldstændig svajrygget af al den nektar den har indtaget, og flyver helt sidelæns. Den summer dybt, nærmest veltilfreds, og flyver tungt videre hen til et gammelt mandeltræ der står i blomst og hvor den kan begrave sig i endnu mere blomsterstøv. Hvad forstår vi mennesker egentlig om at leve livet…?

Men udover det indlysende med at naturen er særdeles spektakulær og fantastisk at bevæge sig i på de kanter – så er det jo selvfølgelig noget med ‘indholdet’ at gøre. At man selv flytter sine egne to ben og fører sig selv hen ad den rute man har valgt sig. Måske noget med frihed og det ‘simple’ ved at bevæge sig på den måde – noget simpelt og nærmest primitivt, i måden at rejse på. Ingen kø, ingen paskontrol, ingen reservationer, ingen billetter – det er bare at spænde skoene på og komme afsted ud over de grønne bakker. Og så er der alle de små detaljer, som er så vigtige for oplevelsen. Naturen. Duftene. Fuglene. Insekterne. Vindrueklaser der hænger så du kan røre ved dem. De små ting der lige pludselig kommer til at betyde noget og som man pludseligt kan sanse på en helt anden måde.

Læs mere på: https://karamelleriet.myshopify.com