Glastag

Glastag-Det lykkelige lys

For blot en generation siden var det en naturlig del af hverdagen for vores forældre og bedsteforældre, at cykle til arbejde og at gå til købmanden. De opholdt sig udenfor for at plukke frugt og grønt fra køkkenhaven, indsamle æg fra hønsehuset eller var på udendørs arbejde i markerne. Om søndagen spadserede de til kirken eller promenerede arm i arm en tur gennem byen. På den tid brugte folk meget mere tid udendørs end vi gør i dag.

Lige siden fjernsynet og computeren blev en del af vores dagligdag, bruger vi mere og mere tid indendørs. Vi sidder i vores biler når vi kører ud og køber ind eller tager på arbejde, vi sidder i vores sofaer og spiller videospil eller bruger tid på at vælge mellem hundredvis af forskellige tv-kanaler. Vi henter nyheder på computeren, tjekker vores e-mails og socialiserer med venner og familie på sociale medier. Vi sidder indendørs og kan gøre det hele. Det kan være meget praktisk og nemt, men det er ikke altid godt for vores mentale helbred. Hvorfor? Fordi manglen på dagslys kan have en negativ indvirkning på vores psykologiske og følelsesmæssige helbred.

Naturligt lys med glastag

Forskere er begyndt at fokusere på, hvordan dagslys og sollys påvirker vores krop og sind. Faktisk er de fleste professionelle fagfolk med interesse i mental sundhed, enige om, hvordan lys udløser og frigiver hormoner i hjernen på en positiv måde. Eksponering for sol og dagslys antages at øge hjernens frigivelse af serotonin, dette vidunderlige stof der på virker vores psyke i positiv retning, øger sindsstemningen og som får en person til at føle sig rolig og fokuseret. Med andre ord: Lys er et kraftfuldt stof, der får os til at føle os godt tilpas.

Mange mennesker er stærkt påvirket af mangel på lys i de mørke vintermåneder og søger forskellige former for lysterapi, for at bekæmpe depression og følelsesmæssig uro. Andre vælger at undslippe vinterens mørke tid og flyver ud i verden for at rejse på destinationer hvor klimaet er bedre og for at få en god dosis sol og lys. Men lys kan også bruges i den måde folk bygger og renoverer deres huse på. Virksomheder som Vitral glastag specialiserer sig i tagvinduer og glastage, som en måde at integrere mere dagslys ind i vores huse. Måske ikke nogen dårlig ide, fordi hvem ved; måske et ekstra tagvindue eller et glastag i udestuen – kan give os lidt mere af det naturlige dagslys som vi alle har så meget brug for, og som giver os den daglige dosis serotonin der skaber glæde.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *