Rygsæk

Rygsæk

Med rygsæk og telt ud i den store natur

Vi har valgt at campere på vores tur til nationalparken, og omgivelserne svigter os ikke. Solen står lavt og giver himlen et orange-rødt skær vi ikke har set før. De sneklædte tinder på Casablanca-vulkanen står majestætisk og lyser nærmest blåt. Lydene fra skoven omkring skaber stemning – og pludselig flyver en hel flok ‘Martin Pescadores‘ – isfugle – hen over hovederne på os. Vi er betagede af naturen, stilheden og det smukke lys. Stemningen og fornemmelsen af at sidde her så langt væk fra alting, gør os både ydmyge og opstemte. Lejrbålet knitrer og vi skutter os alle tættere sammen i aftenkulden. Den simple aftensmad glider ned med en delikat smag af bålrøg og akkompagneret af en god flaske rødvin. Mørket sænker sig og der kommer blus på historierne der fortælles og lejrbålstemningen er intakt. Pludselig er vi opdagelsesrejsende, spejdere og fulde af eventyr…

Jeg vågner 14 gange i løbet af natten fordi jeg har ondt i ryggen. Det ellers så lette og praktiske liggeunderlag, har ikke ligefrem imponeret – og det føles som om jeg har ligget på klippe. Heldigvis fylder det ikke meget, og kan nemt være i den praktiske rygsæk jeg købte derhjemme i sommers hos www.kuffertkompagniet.dk. En nærmest perfekt rygsæk som har fulgt mig på hele denne fantastiske rejse.

Frisk morgenbrød hos den lokale landhandel

Det gode ved denne morgen er jo at vi fandt en lille købmandsbutik i den lokale landsby, hvor vi bestilte morgenbrød i går. Vi er nu spændt på hvad det rent faktisk betyder, og om de overhovedet har husket det. Men vores tvivl bliver gjort til skamme. Købmandskonen har lavet de lækreste hjemmelavede brød i det gamle brændekomfur. Og desuden nogle frisklavede tortillas, der stadig er lune da vi tager dem med tilbage til teltet.

Købmandsbutikken er et studie i traditionel landkultur. Det er en landhandel, og det er den eneste af slagsen i området. Det er et sted hvor forsyningerne ikke bringes ind hver dag og hvor man kun kan tilbyde de lokale produkter der er tilgængelige. Konen er stor og venlig, og sender os et kæmpe smil, der afslører at hun kun har en enkelt tand tilbage. Hun står klar ved disken når man kommer ind – og det går hurtigt op for os at hun elsker at snakke. Dette sted er så menneskeligt på den måde, der er altid tid til en snak og en sludder.

Længere inde mod søens fjerne ende, ved jeg at der ligger et lille indianersamfund. Der er kun adgang ved hjælp af beboernes egne joller og både, og jeg er overbevist om at et besøg til dette lille samfund midt inde i ‘ingenting’, ville være perfekt. Desværre er tiden løbet fra os, og vi kan ikke nå derud på denne tur. Men jeg ved mig selv, at jeg vil vende tilbage til dette enestående hjørne af verden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *