‘Wonderful’ København

Danmarks gode, gamle hovedstad med alle de klassiske og verdenskendte attraktioner. Hvorfor ikke tage en hyggelig tur i Tivoli med hele familien, eller nyd livet i det altid charmerende Nyhavn. Måske en spadseretur forbi Amalienborg og se de kongelige gemakker, og slentre videre ad Langelinje og se – eller gense – den verdensberømte lille havfrue. Det klassiske København er altid seværdigt og fyldt med arkitektur, krogede gader og smukke, gamle slotte som Christiansborg eller Rosenborg. Museer, kirker, palæer og smukke parker og haver der giver byen grønne åndehuller.

Men København er også en moderne by, med nye spændende byggerier på havnefronten og et aktivt kultur- og natteliv indenfor både musik, film, kunst og gastronomi. Det moderne og alternative lever side om side med det gamle og klassiske – det gør byen levende. Og så er København er en ren by, med grøn energi, økologi og cykelstier som andre byer kigger misundeligt efter.

Mens det indre København byder på klassiske oplevelser, så kan det også betale sig at gå på opdagelse i de forskellige bydele, der altid er i bevægelse og forandrer sig med tiden. Det gamle Vesterbro har været igennem en stor byfornyelse og er næsten ikke til at kende. Det tidligere arbejderkvarter er blevet hipt, med små butikker, skæve indslag og sjove caféer. Vesterbro er blevet et cool sted at besøge som turist, men også et eftertragtet sted at bosætte sig som lokal, fordi kvarteret har formået at bevare sin egen charme og en vis autentisk stemning.

 

Fra gourmet på Frederiksberg til ansigtsbehandling på Østerbro

Østerbro ligger med søerne på den ene side og vandet ved den anden. Bydelen er desuden et af byens grønneste kvarterer med parker og sportsanlæg. Bydelen er fyldt med caféer, flotte designerbutikker eller endda muligheden for at få en lækker hudpleje eller ansigtsbehandling. Østerbro byder nemlig også på små oaser af velvære, hvor der tilbydes massage, terapi eller hudpleje. Et sted som www.shjecph.dk, kan fx tilbyde en skøn ansigtsbehandling på Østerbro.

Frederiksberg emmer stadig af noget fint og mondænt, med lækre gourmetrestauranter og grønne områder som Frederiksberg Have. Nørrebro er alt fra billig kebab til hippe caféer. Hele verden har fundet vej til Nørrebro, og gør det til et farverigt og levende kvarter der oser af kultur og mangfoldighed.

Der er sket ting og sager på steder som Refshaleøen eller i Kødbyen som har fået et kæmpe lift, Christianshavn emmer stadig af charme, og det idylliske og fredelige Dragør ligger blot et stenkast fra byen. Jo, København er i levende live og stadig lige så ‘wonderful’ som altid.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *